P-tærter uden sukker

Hvem elsker ikke P-tærter?
Nem opskrift på sunde P-tærter uden sukker lavet på kun få ingredienser. Udover at P-tærterne er nemme at lave, så er de også perfekte som en sund snack eller dessert. Opbevar dem i køleskabet i en lufttæt beholder. Der kan de holde sig i 1-2 uger.
Du finder alle ingredienserne længere nede på siden.
Sådan gør du:
Kom husblas i koldt vand i ca 10 minutter. Kom Fibersirup, vand, 50 g Multisød og vaniljearoma i en gryde. Lad det koge et par minutter. Tag gryden af varmen. Pres alt vandet fra de udblødte husblas, kom dem i gryden og rør rundt til de er smeltet. Lad massen stå i 10 minutter.
Pisk æggehviderne sammen med 5 g Multisød til en let marengs, mens ’sukkerlagen’ køler lidt af. Kom marengs i en skål og stil til siden.
Efter de 10 minutters afkøling piskes ’sukkerlagen’ ved høj hastighed i 5-6 minutter til en tæt skum. Tilsæt æggehviderne og pisk det sammen i 2-3 minutter.
Strø lidt Florsød på et stykke bagepapir. Fordel 12 klatter af skummet på bagepapiret (brug fx en sprøjtepose). Fordel de usaltede peanuts/ mandler på skummet og tryk dem godt ned i massen. Smelt chokoladen sammen med kokosolie og overtræk p-tærterne (overtræk eventuelt også bunden, når chokoladen på toppen har sat sig).
Server når chokoladen har sat sig.
Se flere sunde kager her.