Sunde snøfler

Nem opskrift på sunde snøfler lavet på kun få ingredienser. Udover at snøflerne er nemme at lave, så er de også perfekte som en sund snack eller dessert. Opbevar dem i køleskabet i en lufttæt beholder. Der kan de holde sig i 1-2 uger.

Du finder alle ingredienserne længere nede på siden.

Sådan gør du:

1. Blend dadler, vand, romessens og appelsinjuice til en ensartet og cremet masse.
2. Blend havregryn til mel.
3. Tilsæt nu det blendede havregryn og kakaopulver i massen.
4. Bland det godt, og tilsæt mere havregryn hvis massen er for tynd.
5. Tag et bagepapir og placér massen midt på bagepapiret.
6. Form nu til et kvadrat og fold bagepapir ind over.
7. Læg massen i fryseren i 1 time.
8. Tag den ud, skær den i passende størrelser.
9. Smelt chokoladen, og pensel dem.
10. Lad chokoladen størkne, og læg dem så på en tallerken og sæt i køleskabet.
11. Pynt evt, med lidt glasur eller kokosmel.

Kagen er bedst samme dag – Velbekommen 🙂

Se flere sunde kager her.

Ingredienser:

350 g. dadler (dem i papæske)
Lidt vand
3 dl. havregryn
4 spsk. kakao
3 tsk. romessens
1 dl. frisk presset appelsinjuice
150 g. mørk chokolade fra EASIS